Mit ønske er at bidrage til at øge naturindholdet i Danmark.
Dette vil jeg gøre ved at optimere nytteværdien, ejerglæden og den økonomiske værdi af kundernes naturejendomme. Det kunne være skovejendomme, landbrugsejendomme, enge, moser mm.
Jeg hedder Bo Glent-Thule og bosiddende i Østjylland, hvor jeg også har 58 ha. skov. Jeg startede Naturliebhaveri i 2021.

Jeg har gennem hele sit liv beskæftiget sig med “det grønne”, hvor især min skov, der igennem de seneste ca 45 år har været i familiens eje, har været en konstant og vedvarende inspiration. Det var også skoven, der var inspirationen til, at jeg læste skovtekniker og sidenhen blev uddannet Forstkandidat. I min karriere har jeg ligeledes været økonomirådgiver for landmænd, organisations- og virksomhedskonsulent. Dette har givet et særligt godt blik for, hvad der kræves for at drive en profitabel forretning. Denne kombination mellem forretningsforståelse og viden om naturen, ønsker jeg at bringe videre til kunderne gennem Naturliebhaveri.